Velkommen
Denne hjemmeside portrætterer processen henimod SmukOptog 2024. Vi har lavet en mængde lege- og læringsmaterialer, som fx børnehaver, skoler og andre institutioner kan hente og bruge som forberedelse mod oplevelsen med optoget.
Omtrent 170 af de medvirkende er pædagogstuderende på VIA University College, Campus Aarhus C. Vi har været i en æstetisk læringsproces sammen med to europæiske artister, som bl.a. har udviklet de flåder, som deltager i åbningsparaden til Smukfest 2024.
Eventet
Vi vil med stor glæde gerne inviterer børn, unge og voksne til at være aktive tilskuere og interagere med åbningsparaden.
Tid: torsdag d 8. august kl. 10:00-12:00
Sted: Starter ved 'Kærligheden' og
bevæger sig langs Horsensvej henimod festivalpladsen
- Horsensvej 19, 8660 Skanderborg
Arbejdsproces
Nedenstående billeder viser forskellige arbejdsprocesser fra arbejdet mod åbningsparaden.
“Mit personlige mål i mit internationale arbejde er at skabe disse øjeblikke, hvor mennesker kan være sammen om noget - om man er professionel eller ej, men hvor alle kan nyde øjeblikket.”
Benjamin Balthazar Lebigre
(international artist og instruktør på paraden)
“Det der betyder allermest det er, at de studerende og dem der har været med i processen, får noget ballast til at gå ud i praksis og være frontfigurer på kreative projekter. Så når vi afleverer vores børn og unge i en institution, så ved vi, at der er kreative og modige mennesker, som kan sætte noget i gang og møde børnene i deres univers.”
Klaus Rubin
(Lektor i drama og teater, underviser på VIA University College, Campus Aarhus C)
“Når vi arbejder sammen er det meget intenst. [...] Det handler om at tage valg og det er meget vigtigt at sige JA! til idéer.
Vi prøver det af, og ser hvad der kommer ud af det. At tænke sig frem er en god ting, men nogle gange kræver det, at man afprøver det først og tager valgene bagefter.”